mandag den 10. december 2012

Bagemester Harepus, eller.....

Mor og Jørgen var til julefrokost, så ungerne var overladt til mormor og 'orfar'
 og så blev noget af tiden brugt til at bage 'få-kager', som Naya kalder det.
Sofie er jo ved at være en garvet bager, så hun kørte bare der ud af, Naya skulle ha' lidt mere hjælp, men fandt ret hurtig hendes egen måde at lave 'få-kager' på
Man ruller sin dej klump ud, river det i passende stykker, og så på bagepladen i en fart, ikke så meget pjat der.

Da ungerne blev afhentet søndag, var det mega meget sne-vejr. Det var jo sådan set Naya's første erfaring med sne, hvor hun er bevidst om hvad det er, og hvad man kan bruge det til. Hun var helt euforisk.
 Sofie er jo en 'garvet rotte', i sne-sammenhæng, og vidste godt at det var med at holde sig på afstand når mor lavede en snebold.....